lørdag den 3. maj 2008

Truet på livet!






Kære drenge, piger og andet godtfolk (hermaer etc.)


Back on track for the big comeback... eller: vi er pt kørt af tracket, eftersom vi i de sidste par dage har været barnepiger 24/7. Jonas og Anja kører med hundeslæde i Sissimiut fra torsdag-søndag. Deres døtre (Naja på 6, og Solveig på 2 ½) er dæmoner fra helvede, der af og til overrasker med godt humør og tolerable opførsel. De er satans stædige og kan nå op få frekvenser, der seriøst kan give høreskader! De er glade for Alfons Åberg, rideture og bliver forpustede, når de drikker saftevand (de drikker ca 1 ½ l hver pr dag). Inspireret af vores egen ideelle opdragelse, har vi forsøgt at rette lidt på pigernes mangler (det hedder "be' om" og nej, vi er ikke store lorte, der skal smides i skraldespanden (en af Najas utallige trusler - i går aftes svor hun at slå os ihjel, hvis vi ikke kom ud og tørrede hende efter endt tisning. Det gjorde vi naturligvis ikke, det kan hun sagtens selv)). Heldigvis virker vores pædagogiske strategier, og det bliver hyggeligere og hyggeligere. For at feje al tvivl af bordet, så holder vi meget af dem og har det for det meste sjovt.

Vi kommer med andre ord ikke så meget ud i disse dage og gik desværre glip af Suspekt på Manhattan; vi bruger det meste af tiden på at lege KATTE (skal råbes), lave bittesmå makrelmadder og naturligvis rose med meget lyse stemmer.

Dog skal det nævnes, at vi rent faktisk holdt en mindre fest onsdag aften, før Mary Poppins epidemien. Kollega-Dennis medbragte nogle søde/wacky venner (Kurt, Malik og Maasi), og stemningen var munter, til trods for Kurts tyggegummi, der blev smurt ind i Nukas fake lædersofa: ikke smart, Kurt! (navnemoden er ikke blevet opdateret de sidste 100 år. Fx Hansine er et yderst populært pigenavn). Det er skægt med de grønlandske unge. På mange punkter minder de meget om danske unge - hører dansk musik, ser dansk tv og taler flydende dansk -, men på den anden side er de bare heller ikke danskere. Humoren er anderledes, og de små sociale spil skal man også lige vænne sig til. Det er en underlig oplevelse, fordi man tit, pga. sproget, glemmer, at de ikke har samme baggrund og kultur som os.


Desværre mangle vi stadig desperat et sted at bo. På mandag står vi igen på gaden. Vores eneste håb hedder Inger Hansen, men er svær at få fat i. Mette, som ellers havde lovet, at vi kunne bo i hendes lejlighed, fordi hun selv var flyttet ud (3000 kr for 10 dage, mine damer og herrer!), overraskede os i dag med meddelelsen om, at hun og hendes datter også skulle bo sammen med os i den 3 værelset lejlighed. Not cool, Mette! Vi krydser med andre ord bare fingre i disse dage og håber på det bedste.

Vi får heldigvis snart besøg her oppe i kulden. Ask, Minnas kæreste, kommer på mandag, og Elises mor og tilhørende kæreste + veninde kommer den 10. (PÅ MINNAS FØDSELSDAG - Don't forget!). Endvidere kommer Elis paps (aka CB) i juni måned. Det bliver rart med kendte ansigter og lidt sweet lovin', så vi kan næsten ikke vente!

En sidste, men ikke desto mindre væsentlig nyhed, kommer her: Elise did it! Hun fulgte strømmen og de utallige opfordringer og lod sine lange lokke klippe og sidder altså nu med en dejlig kort prinsefrisure. Og hvad siger I så? For eller imod? Vi lader en folkeafstemning begynde fra nu af!


I er i vor tanker og drømme, hver eneste en af jer, og I forsvinder ikke så let. Vi har det måske bedre end nogensinde før, men glæder os også fantastisk meget til at se jer igen!


Juicy kisses

M + E

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg kan næsten ikke beskrive min afmagt over, at I missede Suspekt-koncerten... Det lyder dog som om, at I alligevel har fået en fair share af fornærmelser og eder smidt i hovedet. Hvis I vil høre noget andet musik kan jeg oplyse, at det meget populære grønlandske band The Tran Sisters snart giver endnu en koncert. De ligger efter mine efterretninger nummer et på Sukkertoppen... Haha!

At I ikke kan finde et sted at bo er bare top-noller, men det skal nok løse sig. Ellers er det jo på med vanten - unskyld utrykket - og så igang med en iglo! Bare ikke I undgår åben ild og skoldhed lava, burde den kunne stå distancen.

Hvorfor er der ingen billeder af Prins Valliant - øhhm - jeg mener, Elise? Klæder det korte hår hende, eller ligner det mere en slags middelalderhjelm alá ung Anders?

PS. Hils endelig min gode ven Nanok hvis I ser ham. Han bor eftersigende på Grønland!

The Whale sagde ...

Jeg er (trods mine barndomstraumer med forældre, gryde og saks)stor fan af Prins Valiant-hatten. Havde aldrig troet, den dag ville komme hvor Elise lod lokkerne falde! Man har jo ikke kendt andet end den sirligt friserede nakkepisk med pandehår siden børnehaven. Men flot, det er det, virkelig elegant. virkelig smukt. virkeligt. Kærlig hilsen Amalie. Ps: Minna er også pæn.

Susanne Berthelsen sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Emma sagde ...

hey piger..
jeg siger go for det korte haar og savner jer meget:)
mange kys og tanker fra ems

Lisbeth sagde ...

Hej muslinger, nå, så må jeg også kaste mig ind i debatten om prinsesse Valentin. Indrømmet, da du annoncerede den kommende korthårsfrisure, Elise, var jeg ikke specielt begejstret. I rigtig mange år er det hver gang sagen kom på tale lykkedes mig at tale dig fra det. Men sådan må det vel være: tilstrækkelig langt fra moders stærke arm og indflydelse, og lokkerne falder. Når det så er sagt, må jeg indrømme, at du ser hammer-sød ud, så tillykke med det!
Herhjemme er vi ved at line an til Grønlandsfærd. Da jeg ikke lider af det samme beskedenhedsgen som min datter, har jeg investeret i en mega-trolley til alle sweatre, gummistøvler, lange uldne - og agurker, som jeg forstår er et stort hit oppe nordpå.
Pas på deroppe, nu kommer vi snart og kysser!

Anonym sagde ...

Han vil bare ikke ha' at jeg skal ligne en bibliotekar, men det synes jeg heller ikke jeg gør. Jeg er altså lidt smartere, med forlov.

I recent that!