Nuviinuuk

Aluu alle venner, bekendte og løsgængere - og kæreste (og/eller hemmelige beundrere)

Yes. Det er sinderen det her. Vi er i f*cking Nuuk, eller rettere sagt i Nuusuaq, lige uden for Nuuk, hvor vi bor pt. Her er vi, og det er godt. Det er, no surprise, MEGET anderledes end Cuba og Danmark, men godt. Rigtig godt.

Vi ankom med sne og -2 grader i tirsdags i Nuuk lufthavn og blev mødt af vores kære ex-historielærer Jonas, der kørte os og alt vor bagage (der havde voldt Minna problemer under flyturen, da en opsætsig og tyk grønlandsk stewardesse så sig gal på håndbagagen) til sit lille gule hus og sin søde familie. Lad os introducere: Mor Anja, der underviser i musik på gymnasiet i Nuuk, Naja på 5 ½ år, der går i børneren lige over for huset og i øvrigt er helt fjollet med sine 2 gange Kaj-hånddukker (der er tale om frøen i 70'er vest) og 1 stk. Andrea. De vil altid kysse godnat. Dette har inspireret os til også at benytte dukkerne, dog efter børnesengetid, til at diskutere mere voksne emner og bringe eventuelle uenigheder op til debat. Tak for lån. Og lille Solveig på 2 ½, der er noget så sød og blød, lidt genert, men vil gerne deltage i gemmeleg, selvom hun ikke helt har forstået idéen med, at det gælder om ikke at blive fundet og derfor stolt råber op omkring sine gemmesteder (altid under det røde tæppe i sofaen).

Vi har boet hos den lille familie siden i tirsdags og har spist og drukket te med dem om aftenen, så vi føler os trygge og dejligt hjemme. Apropos mad, så ser det altså slet ikke så slemt ud,som vi havde frygtet. De fleste dagligvarer koster lige et par kroner mere end i Danmark, men udvalget er ellers nogenlunde det samme. Man kan ikke få frisk mælk, og en bakke salat koster 40 kr, men vi overlever uden besvær (fisk er motherf*cking billigt - 1 kg stenbiderrovn for 50 kr fx. Læxxx!)

Lad os berette om Nuuk, og hvad vi har lavet indtil nu. Nuuk er slet ikke så grim, som man siger. I hvert fald ikke, når den er beklædt med et tyk lag sne. De fleste huse er i flotte, strålende farver, der får os til at savne Cuba (gul, rød, blå, pink, grøn, orange!). Der er tøj- og smykkeforretninger og en Matas og superhyggelige caféer med smarte, unge grønlændere med lædersnor om halsen, piercinger, sælskindskamikker og Slipknot og Slayer T-shirts. Slet ikke så fremmede og anderledes, som vi havde forventet. Byen er rolig og fredfyldt, men der er mennesker på alle gader, og de ligner sgu os! Vi blev hurtigt enige om, at grønlænderne er meget smukke, næsten ligeså smukke som cubanerne, men på en mere rå og naturagitig måde. Vi elsker det!

Alle, i hvert fald næsten alle, taler dansk, og alting står på dansk, og ja, der er mange danskere. Til vores jobsamtalerne har vi endnu ikke skulle tale med en grønlænder.

Og ja, jobsamtaler har vi været til. Allerede på 2. dagen gik vi rundt og forhørte os om jobmuligheder og blev tilbudt job på stedet - de skal hverken se ansøgninger eller studenterbevis. Man er ansat efter 5 minutter. Dette betyder endvidere, at vi begge starter på mandag på Friskolen Nifs fritter som pædagogmedhjælpere. Vi får en fyrstlig hyre - 100 kr i timen - som er megahøj i forhold til andre steder. Næsten det dobbelte faktisk. Vi glæder os og er spændte på, om vi kan enes med børnene og deres grønlandske temparement.

Som I måske har gættet nu, har vi altså besluttet efter grundige overvejelser, at give det en chance i de 3 mdr, vi har planlagt. Vi har selvfølgelig været i tvivl, og det er jer derhjemme, der gør det rigtig svært at tage denne beslutning, men det føles godt i maven, så nu gør vi det sgu.

I går aftes var vi til forårskoncert på GU - Nuuk Gymnasium og nød de til tider yderst interessante tolkninger af fx "Kald det kærlighed" og "Just Like A Pill". Ømt. Elise har allerede udset sig 4-5 elever, der så sære og outsider-agtige nok ud til, at hun vil være venner med dem. En betragtning der, som timerne går, ligner mere og mere en besættelse. Men Minna indrømmer dog også, at de unge ser søde ud og smiler meget, og det kan vi begge lide! Venner to come.

I dag har vi leget i sneen. Barnlig lykke for alle pengene. Vi kravlede helt op ad stejle bakker og gled på nummi ned i hårrejsende fart. Dette bevirkede, at en glædesfølelse spredte sig i vor runde maver, som vi har savnet siden 3. klasse. Sne er for fedt!

Vi bliver selvfølgelig ikke boende hos Jonas for altid og flytter i weekend ind på Nuuk Kollegie, hvor vi kan bo i to uger - måske længere tid, det vil stjernerne vise.

I skal kysse hinanden og drikke te sammen og skåle mod himlen og sende varme tanke mod det kolde nord. Vi vil omfavne dem om natten, og vi har brug for dem.

Love med lys og lygte

Minna aamma Elise

Takuss' (vi ses (vi styrer til grønlandsk!!!))

PS. Fyren i rødt og blåt hedder Peter. Vi mødte ham i Legeland. Han kyssede godt.

Polar-eventyret

Kære venner, familie og kæreste!
Nu har vi hvilet ud, sovet og styrket os på hjemmekendt mad som rugbrød og remulade, og vi er nu klar til det næste stop: Grønland.
Det uldne undertøj er pakket, overtræksbukserne bumler rundt i tørretumbleren og der er skaffet termosokker til en lille hær.
Vi rejser i morgen fra Kastrup og det killer og kriller i maven.
Følg os, kære læser, på vores vej gennem is og kulde mod nordlys og isbjørne.

Vi elsker jer, pas godt på jer sæl.
Elle og Belle

You Moron!

Kaere alle

En lille opdatering skal I have - men den bliver kort. Vi skal nok fylde ud med detaljer senere, ingen bekymring!

Vi har nu vaeret i Moron - en lille, men meget hyggelig by i slikfarver og med en masse soejler. Det var paent. Vi sad paa et lille torv i byen sammen med vores argentinske venner og spillede guitar og sang sammen med de lokale, der gerne jammede med og kom med sjofle spanske rim.
Det meste af tiden har vi dog tilbragt paa en oe taet paa Moron, nemlig Cayo Coco. Vi lejede en bil og korte frem og tilbage til den vildeste Bounty reklame strand ever seen! Naar I ser billeder, vil I tro, vi lyver, men nej! Det er faktisk muligt at finde vand, der er mere klart i farven, end en computer kan frembringe.
Billejningen var dog et farligt besvaer, eftersom bilen gik i staa under vejs, saa det tog os 6 timer at komme hjem fra stranden og laaaang ventetid. Saa var det heldigvis godt, vi havde guitarerne med, saa vi kunne synge og danse sammen med andre cubanere paa et lille kontor/hotel og draebe noget af ventetiden. Musik goer virkelig noget ved mennesker - isaer cubanere!
I gaar aftes koerte vi saa i en anden og bedre bil til Santa Clara, hvor drengene satte os af og koerte videre til Habana. Meget trist afsked, for vi har hele den sidste uge vaeret sammen med dem baade dag og nat. Meget trist.
Dog blev vi moedt med en ovcerraskelse, da vi vaagnede: drengene havde aabenbart vendt om og sovet paa vores casa, fordi det var for taaget til at koere. Endnu en glaede, endnu en afsked, endnu en taarer.

Men vi er oven paa og nyder Santa Clara!
Skriver mere snart!

Pas paa Danmark og hinanden!

Elises ansigt skinner som en tuba, her i Santiago de Cuba

Hola amigos!

Meget, meget er sket, siden vi sidst sad her i Santiago de Cuba paa den lille, koelige computercafe. Mange historier har hobet sig op og har nu brug for at komme op til overflade og blive laest af alle jer, vores kaere og elskede venner!

Vi har vaeret i Paradis. Saa er det sagt. Paradiset gaar her paa Cuba ogsaa under navnet: Baracoa. En lille by helt ude paa den oestlige spids af Cuba med en charme ud over vores fatteevne. Der er en stor strand i forlaengelse af byen med sort, bloedt sand og palmer med kokosnoedder - man skal lige passe paa, man ikke saetter sig i en lysegroen skal! Man skal koere igennem det flotteste bjerglandskab taenkes kan for at komme dertil, og byen er derfor omringet af frodige og stolte bjerge, alle beklaedt med palmer og kakaotraer.
Selve byen er lys og romantisk med smaa torve og pladser for enden af hver en gade. Mamma mia!
Vi tilbragte 4 naetter her hos den glade mor Maribel, hendes teenagedatter og hendes hoejtelskede papagoeje, der havde en stemme, der var en blanding af en babys og en haes, gammel kone. Den kunne sige hola og andre gode ting. Det var bare pragtfuldt, syntes hun. Der blevet taget godt af os her, og vi fik dejlig mad, der rent faktisk smagte anderledes, end det vi hidtil har faaet. Perfecto! Dog skal det lige siges, at hun chargede os 10 cuc fordi Elise oedelagde toiletbraettet af to omgange: det smadrede serioest til alle sider. Hendes krop er charmerende, men simpelthen for stor en opgave for saa ydmygt et cubansk stykke plastik.
Baracoa er ikke saerlig turistet, og det foeltes derfor meget naturligt at falde i snak med de faa andre turister, saa vi fik os en masse venner, vi tog paa stranden med, drak rom med og dansede til raggaton og salsa med paa det lokale "diskotek" - en lille straahytte et stykke op ad et af bjergene. Vi moedte som foelger: 3 tyskere - smukke Lena, kloge bebrillede Christian og spagfaerdige, men UTROLIGT soede Niels, som vi elsker. Meget soede med masser af spaendende rejsehistorier at fortaelle. 2 belgiske (vafler) friske fyre med kasket og paa cykeltur her i Cuba. Glade for fodbold og mad og fortalte os hemmeligheden bag en god belgiske pommes frites - vi deler den med jer, naar vi kommer hjem! Elise laerte isaer Jan godt at kende (bare rolig, Minna er stadig kysk som en nonne). 3 fantastiske argentinske hippier med 2 gange guitarer og alt for meget haar paa kroppen. De taler selvfoelgelig spansk og har, siden vi moedte dem, ordnet ALT praktisk for os. Vi fulgtes med andre ord med dem i bussen til Santiago, og de hjalp os med at finde et casa med plads til 3 personer, fordi vores kaere KATHRINE nu er kommet til Cuba og beriger vores rejse. Hurra, hurra! Hun hilser.
Vi har tilbragt de sidste to dage og aftener alle sammen sammen og tager i aften videre til Moron (det hedder byen faktisk!) sammen med gutterne. Saa skal der spilles flere sange paa guitaren!

Vi savner jer stadig, men er saa lykkelige, saa lykkelige! Bare saa I ved det.
Bliv ved med at skriv og varm vores hjerter - det er en ordre!

Kys kys kys
Minna et Elisa