Ang. røvkælkeri

Ærede bekendtskaber og evt. anonyme lurere

Livet nydes i fulde drag, og vi priser os lykkelige for ikke at være endt på gaden endnu. Med andre ord: Inger Hansen blev vor frelser, lyset i et ellers mørkt tungsind. Samme dag som Minnas Ask betrådte den grønlandske jord for første gang, ringede denne fremmede kvinde med tilbud om at leje hendes vakantlejlighed (en fuldmøbleret lejlighed ejet af Hjemmestyret til brug for folk, der venter på deres egen lejlighed) i en måned. Tak, Inger, og atter tak.
Lejligheden er stor og lys og med to soveværelser – noget, vi alle (Ask, Minna og Eli) har sat STOR pris på. Endvidere med vaskemaskine og nyt køkken. Det er fantastisk at have ”vores eget sted” med tomme skabe og skuffer, så vi for første gang kan pakke ordentlig ud. Og pynte op The Elle/Belle Way (perleplader, kartonklip og andre cool features).
Ud over fornøjelsen af at have Ask på besøg, der især satte fut i Minnas humør, fik vi lørdag den 10. maj (MINNAS FØDSELSDAG) yderligere besøg fra syd: Elises mor, Lisbeths, mors kæreste, Jan, og mors veninde, Conni. Minna fyldte 20 på Manhattan (the one and only), hvilket resulterede i mange eksotiske drinks og specialtdedikerede numre fra århusianske DJ Morten aka. DJ Happy. De to æg fyldte hele gulvet med numre som: ”Gettin’ Jiggy With It”, ”I’m Blue”, ”This Is How We Party”. Festlige løjer, kan I tro. Ask sad stille og værdigt på sin barstol, dog kunne man ane en swingende fod under bordet, der beviste, at heller ikke han er utilnærmelig.
Da den ældre generation (men unge af sind) var vist til rette i deres lejlighed, inviterede vi til ægte kaffemik, hvor også familien Lindelof var gæster. En sær blanding af folk rundt om samme bord, som vi aldrig havde regnet med, at vi ville blive vidner til, men en meget vellykket aften.
Besøget hjemme fra har resulteret i adskillige restaurant og café-besøg, og vi kan ikke benægte, at vi er blevet yderst forkælet den sidste tid. Ah!
Arbejdsmæssigt er der sket stor fremgang: Eli har oprettet sit eget skolekor for frivillige vilde, men også sangglade børn, som hun knokler en del med (Minna er heldigvis en solid støtte, når der skal synges kanon og andet, der kræver 3 års gymnasial uddannelse i musik). Det er sjovt, men udfordrende, så håret får et gråligt skær. Endvidere er hun blevet fast musikvikar for 3. og 4.klasse sammen med en anden vikar, Jesper. Minna er trods sit løfte til Liv, der dagligt arbejder som vikar, også blevet indlemmet i flokken af højtbetalte vikarer – i dag har hun sine første timer med 1. klasse. Så den får ellers ikke for lidt, og vi føler for første gang i vores tid som eskimoer, at hverdagen er blevet mere travl og krævende. Ansvaret er større, og folk er mere afhængige af os. Men så varmer det til gengæld, at foråret også er kommet til Nuuk. Ja, ja, vi HAR hørt om det danske vejr og parkbesøgene, men her bader og griller grønlænderne også nu! (Vandet er stadig under frysepunktet, skal det lige nævnes, men sneen er næsten væk, og når solen for alvor skinner, må man smide jakker og trøjer. Ah!)
Sidst men ikke mindst, fandt vores måske største oplevelse hidtil sted her i weekenden: vi var ude at sejle i Godthåbfjorden og så her både sæler, pukkelhval med unge (de er fucking store sådan nogle fisk), besøgte lille, forladt bygd og stod på et rigtigt isbjerg midt ude i det store og iskolde, mørke vand. Vi var sindssygt heldige med vejret og gemmer oplevelsen i vor hjerter på en dag som denne, hvor det igen er blevet lidt koldt og tåget.
Vi må ikke glemme at fortælle om Minna, der besteg Lille Malene (ca. 370 m) og var på sejltur med Ask rundt i Nuuk fjord. Også lykkelige minder (når man først har besteget bjerget, kan man faktisk røvkælke det meste af vejen ned (god idé med overtrækkere!))

Vi begynder så småt at tænke på at vende hjem igen og har købt billetten. Vi er hjemme den 28. juni om morgenen (mød Eli på Roskilde!) og glæder os til en dansk sommer med venner og familie, vi ikke har set i 1000 år. Vi savner jer.

Nu må vi smutte, for endnu en restaurant skal besøges af den danske familie, og det kan ikke gå hurtigt nok.

I er ikke helt appelsinfri
M + E

Ps. Vi fråder herre meget rensdyrpølse, moskusoksepølse, havkat, vågehval, rejer, hellefisk og hjemmebagte græskarboller – Minnas recipe.

Nærkontakt af - 3. grad

I øvrigt:

Skulle man have lyst til at komme i kontakt med de to inuiter på anden vis, kan man faktisk skrive til os. Godt nok er vi jo hjemløse og har derfor ingen adresse, men et job har vi i det mindste, og her er vi altid at fange:

Friskolen N.I.F.

Narsarviaq 24

Postboks 1226

3900 Nuuk

Grønland

Att: Minna/Dr. E/EskiHOs

Tak. For det.

Truet på livet!

Kære drenge, piger og andet godtfolk (hermaer etc.)

Back on track for the big comeback... eller: vi er pt kørt af tracket, eftersom vi i de sidste par dage har været barnepiger 24/7. Jonas og Anja kører med hundeslæde i Sissimiut fra torsdag-søndag. Deres døtre (Naja på 6, og Solveig på 2 ½) er dæmoner fra helvede, der af og til overrasker med godt humør og tolerable opførsel. De er satans stædige og kan nå op få frekvenser, der seriøst kan give høreskader! De er glade for Alfons Åberg, rideture og bliver forpustede, når de drikker saftevand (de drikker ca 1 ½ l hver pr dag). Inspireret af vores egen ideelle opdragelse, har vi forsøgt at rette lidt på pigernes mangler (det hedder "be' om" og nej, vi er ikke store lorte, der skal smides i skraldespanden (en af Najas utallige trusler - i går aftes svor hun at slå os ihjel, hvis vi ikke kom ud og tørrede hende efter endt tisning. Det gjorde vi naturligvis ikke, det kan hun sagtens selv)). Heldigvis virker vores pædagogiske strategier, og det bliver hyggeligere og hyggeligere. For at feje al tvivl af bordet, så holder vi meget af dem og har det for det meste sjovt.

Vi kommer med andre ord ikke så meget ud i disse dage og gik desværre glip af Suspekt på Manhattan; vi bruger det meste af tiden på at lege KATTE (skal råbes), lave bittesmå makrelmadder og naturligvis rose med meget lyse stemmer.

Dog skal det nævnes, at vi rent faktisk holdt en mindre fest onsdag aften, før Mary Poppins epidemien. Kollega-Dennis medbragte nogle søde/wacky venner (Kurt, Malik og Maasi), og stemningen var munter, til trods for Kurts tyggegummi, der blev smurt ind i Nukas fake lædersofa: ikke smart, Kurt! (navnemoden er ikke blevet opdateret de sidste 100 år. Fx Hansine er et yderst populært pigenavn). Det er skægt med de grønlandske unge. På mange punkter minder de meget om danske unge - hører dansk musik, ser dansk tv og taler flydende dansk -, men på den anden side er de bare heller ikke danskere. Humoren er anderledes, og de små sociale spil skal man også lige vænne sig til. Det er en underlig oplevelse, fordi man tit, pga. sproget, glemmer, at de ikke har samme baggrund og kultur som os.

Desværre mangle vi stadig desperat et sted at bo. På mandag står vi igen på gaden. Vores eneste håb hedder Inger Hansen, men er svær at få fat i. Mette, som ellers havde lovet, at vi kunne bo i hendes lejlighed, fordi hun selv var flyttet ud (3000 kr for 10 dage, mine damer og herrer!), overraskede os i dag med meddelelsen om, at hun og hendes datter også skulle bo sammen med os i den 3 værelset lejlighed. Not cool, Mette! Vi krydser med andre ord bare fingre i disse dage og håber på det bedste.

Vi får heldigvis snart besøg her oppe i kulden. Ask, Minnas kæreste, kommer på mandag, og Elises mor og tilhørende kæreste + veninde kommer den 10. (PÅ MINNAS FØDSELSDAG - Don't forget!). Endvidere kommer Elis paps (aka CB) i juni måned. Det bliver rart med kendte ansigter og lidt sweet lovin', så vi kan næsten ikke vente!

En sidste, men ikke desto mindre væsentlig nyhed, kommer her: Elise did it! Hun fulgte strømmen og de utallige opfordringer og lod sine lange lokke klippe og sidder altså nu med en dejlig kort prinsefrisure. Og hvad siger I så? For eller imod? Vi lader en folkeafstemning begynde fra nu af!

I er i vor tanker og drømme, hver eneste en af jer, og I forsvinder ikke så let. Vi har det måske bedre end nogensinde før, men glæder os også fantastisk meget til at se jer igen!

Juicy kisses

M + E