Yo homies!
Hurra! Hurra! Vi gentager: hurra!
Det viste sig for, at lejligheden bag det skumle ydre gemte på en sand hjemmeteknologisk skat. Nukannguaq, som ungkarlen, der ejer hyblen, hedder, har både et kæmpestort fladskærm-tv, tilfredsstillende dvd-samling og smarte elevationssenge. Udover det har han basiskøkkenredskaber, som vi ellers desperat har manglet på kollegiet.
Vi kan bo i lejligheden i 2 uger, indtil han kommer hjem fra Danmark igen – i den sammenhæng skal det lige nævnes, at vi er inviteret til lufthavnssprutdrukfest, når han vender hjem. Det glæder vi os selvfølgelig til. Igen må vi pointere det sære i at bo i fremmede folks mest private kamre. Vi har, ved at rode og gennemsøger hans ejendele nænsomt, fundet frem til at Nuka kun har været ungkarl ganske kort tid (ja, vi kalder ham bare Nuka). Han har billedbladet på badeværelset, Only tøj i str. small i vasketøjskurven og kvitteringer på eyeliner fra Maybeline flydende omkring. Måske kan alt dette svare de undrende på hvorfor vi er inviteret til hans fest.
Apropos fester og venner, så går det stødt fremad. Dennis fra fritteren er blevet vores venne-pimp. Han kører os fra sted til sted i sin mors bil – ja, en enkelt gang kørte vi rundt i byen i en time, bare for at køre rundt (det er åbenbart noget, man dyrker i stor stil her i Nuuk – ifølge Dennis) og introducere os for sine festglade og søde venner. I går var vi fx på Manhattan igen med vennerne til en oprigtig sjov og hyggelig aften med alt, hvad dette indebærer: dans til Me & My, hårfletning på pigetoilettet (grønlandsk hår er bare SÅ blødt) og DYRE cocktails. Vennerne fortalte om grønlandske myter og tog sig godt af os, så vi ikke følte os som de ensomme tumper, vi var sidste gang. Ellers har vi spillet pool med en gammel, fuld, grønlandsk fisker på det meget bodega-agtige Daddy’s (behøver vi at kommentere navnet?). Langsomt, skridt for skridt, viser vi grønlænderne de danske festnormer og tager ved lære af deres (at mødes med venner over en øl kaldes i grønlandsk ungdomsjargon ”at mødes til druk”).
Arbejdsmæssigt er rutinen blevet udvidet en anelse. Elise har i den sidste uge været vikar i morgentimerne i en lille, lyserød-farvet børnehave: Esther (Minna tog Elis vagt, da hun lå syg og har dermed også stiftet bekendtskab med de nuttede og stædige børn). Det var således nogle lidt lange dage med fritidshjemstimerne om eftermiddagen oven i hatten, men også nogle glædespredende og morsomme dage. Vi har totalt overgivet os til børn af alle størrelser: vi elsker dem! Det er helt forfærdeligt, som vi savner alle vores unger, når vi ikke på arbejde. Hvis ikke vi passer meget på, risikerer vi begge snart at blive gravide i iveren efter selv at få en flok.
Fordi vi simpelthen ikke kan få nok af børn og har fået mere overskud, kontakter vi nu børne- og ungehuset Mælkebøtten. Det er Red Barnet, der står bag projektet om at skabe et hus med trygge og hjemlige rammer for nogle af de børn, der ikke selv har forældre, der kan skabe dette. Forhåbentlig kan vi blive ansat nogle timer om ugen her, for pengenøden er voksende hos de to teenagetøser, ellers vil vi komme der frivilligt. Vi venter i spænding på, hvad de svarer os…
Desuden er det værd at slå fast, at Eli er blevet officiel rognemama – giv hende en stenbider, og hun flækker den og graver guldet frem: mums, baby!
Vi vil med denne blog gerne give et shout out til vores medbloggere i Frakrig og England, som vi savner materiale fra. Og ikke blot vores medbloggere, men også vores andre kære venner rundt omkring i verden og i Danmark. Vi savner jer alle og har jo brug for noget at drømme og tale om!
Vi glæder os meget til at se dem, der allerede nu er i gang med at finde ud af, hvad de skal pakke, før de kommer og besøger os her i Grønland.
Vi slynger sæler i alle retninger
Minna og Elise
(og spiser desuden også tørfisk med spæk – føj, for en stinker!)
Hurra! Hurra! Vi gentager: hurra!
Det viste sig for, at lejligheden bag det skumle ydre gemte på en sand hjemmeteknologisk skat. Nukannguaq, som ungkarlen, der ejer hyblen, hedder, har både et kæmpestort fladskærm-tv, tilfredsstillende dvd-samling og smarte elevationssenge. Udover det har han basiskøkkenredskaber, som vi ellers desperat har manglet på kollegiet.
Vi kan bo i lejligheden i 2 uger, indtil han kommer hjem fra Danmark igen – i den sammenhæng skal det lige nævnes, at vi er inviteret til lufthavnssprutdrukfest, når han vender hjem. Det glæder vi os selvfølgelig til. Igen må vi pointere det sære i at bo i fremmede folks mest private kamre. Vi har, ved at rode og gennemsøger hans ejendele nænsomt, fundet frem til at Nuka kun har været ungkarl ganske kort tid (ja, vi kalder ham bare Nuka). Han har billedbladet på badeværelset, Only tøj i str. small i vasketøjskurven og kvitteringer på eyeliner fra Maybeline flydende omkring. Måske kan alt dette svare de undrende på hvorfor vi er inviteret til hans fest.
Apropos fester og venner, så går det stødt fremad. Dennis fra fritteren er blevet vores venne-pimp. Han kører os fra sted til sted i sin mors bil – ja, en enkelt gang kørte vi rundt i byen i en time, bare for at køre rundt (det er åbenbart noget, man dyrker i stor stil her i Nuuk – ifølge Dennis) og introducere os for sine festglade og søde venner. I går var vi fx på Manhattan igen med vennerne til en oprigtig sjov og hyggelig aften med alt, hvad dette indebærer: dans til Me & My, hårfletning på pigetoilettet (grønlandsk hår er bare SÅ blødt) og DYRE cocktails. Vennerne fortalte om grønlandske myter og tog sig godt af os, så vi ikke følte os som de ensomme tumper, vi var sidste gang. Ellers har vi spillet pool med en gammel, fuld, grønlandsk fisker på det meget bodega-agtige Daddy’s (behøver vi at kommentere navnet?). Langsomt, skridt for skridt, viser vi grønlænderne de danske festnormer og tager ved lære af deres (at mødes med venner over en øl kaldes i grønlandsk ungdomsjargon ”at mødes til druk”).
Arbejdsmæssigt er rutinen blevet udvidet en anelse. Elise har i den sidste uge været vikar i morgentimerne i en lille, lyserød-farvet børnehave: Esther (Minna tog Elis vagt, da hun lå syg og har dermed også stiftet bekendtskab med de nuttede og stædige børn). Det var således nogle lidt lange dage med fritidshjemstimerne om eftermiddagen oven i hatten, men også nogle glædespredende og morsomme dage. Vi har totalt overgivet os til børn af alle størrelser: vi elsker dem! Det er helt forfærdeligt, som vi savner alle vores unger, når vi ikke på arbejde. Hvis ikke vi passer meget på, risikerer vi begge snart at blive gravide i iveren efter selv at få en flok.
Fordi vi simpelthen ikke kan få nok af børn og har fået mere overskud, kontakter vi nu børne- og ungehuset Mælkebøtten. Det er Red Barnet, der står bag projektet om at skabe et hus med trygge og hjemlige rammer for nogle af de børn, der ikke selv har forældre, der kan skabe dette. Forhåbentlig kan vi blive ansat nogle timer om ugen her, for pengenøden er voksende hos de to teenagetøser, ellers vil vi komme der frivilligt. Vi venter i spænding på, hvad de svarer os…
Desuden er det værd at slå fast, at Eli er blevet officiel rognemama – giv hende en stenbider, og hun flækker den og graver guldet frem: mums, baby!
Vi vil med denne blog gerne give et shout out til vores medbloggere i Frakrig og England, som vi savner materiale fra. Og ikke blot vores medbloggere, men også vores andre kære venner rundt omkring i verden og i Danmark. Vi savner jer alle og har jo brug for noget at drømme og tale om!
Vi glæder os meget til at se dem, der allerede nu er i gang med at finde ud af, hvad de skal pakke, før de kommer og besøger os her i Grønland.
Vi slynger sæler i alle retninger
Minna og Elise
(og spiser desuden også tørfisk med spæk – føj, for en stinker!)
3 kommentarer:
Hvor lyder det bare godt toeser!!! Vi tager vores hoeje hat af for jer her i New York og kan berette at vi i 100 procents enighed har vedtaget, at vi er omkring 5-7 centimeter fra lykken... :)
Hurra for spaek og dets lige!
Store kys fra os i varmen!!!
Altså, ganske vist har jeg altid ment at skik følge eller land fly, meeeen - er det nu nødvendigt at være tvangsindlagt til sælspæk? Bvadr! Minder mig om en artikel fra Cambodja, jeg læste - der var et billede af en kvinde med et stort fad grillede fugleedderkopper - stor delikatesse på de kanter. Så foretrækker jeg nok sælen alligevel.
Den danske delegation bestående af Jan, Conni og mor er i gang med overvejelserne over antal overtræksbukser, skindhuer og uldne luffer.
Snekys fra den ene mor
hej med jer piger!
Sikke en masse i oplever, det lyder bare så fedt, I kommer virkelig ind under huden på den grønlandske kultur. Hvad skal det sige? Får I besøg fra DK af? Det er da for vildt. Og helt vildt rart for jer., Hvem tager den lange vej?
Er selv kommet hjem fra India jo, det er meget mærkeligt, men er ved at vænne mig til det. Det er bare så underligt bare at have været væk fra alt herhjemme i 3 måneder, og så bare at komme tilbage med en hel masse oplevelser, som man skal have til at passe ind.
Jeg har ikke noget arbejde, da der ikke er nogle til at læse mine ansøgninger, da de strejker i vuggestuerne , så nu er jeg tyet til andre brancher, nu må vi se hvordan det få :)
I går var Ida og jeg til technofest på Rys, dvs. vi stod i dør, garderobe og bar, det var vældig skægt at se en sådan fest "udefra"! og hyggeligt at tale med bekendte..
Ellers sker der ikke så meget herhjemme, bliv endelig ved med at skrive , det er så rart at blive opdateret engang i mellem!
Hav det nu fortsat godt piger, hyggehejsa..
Send en kommentar