søndag den 6. april 2008

Hilsen fra Blok til Blog




Ærede med(lem)mer af Bloggeriet. Vi er her igen, klar med de nyeste, hippeste og sprødeste detaljer fra downtown Nuuuuuuuk!

Sidste lørdag var det meningen, vi skulle have været flyttet fra Jonas til kollegiet, men da vi skulle til at tage overtræksbukserne på, stod en ven af Lindelof-familien, flinke Mads, uden for døren og bad om et lift til lufthavnen. Det betød med andre ord, at deres lejlighed skulle stå tom i en uge, ved mindre…
Mads gav os uden tøven nøglen og tilliden, og så flyttede vi ellers ind i Blok 12 (i Nuuk er alle lejlighedsblokkene berigede med de yderst fantasifulde benævnelser: tal!).
Det er en syret oplevelse at bo hjemme hos folk, man ikke har mødt og få skabt sin egen hverdag i en fremmed families private omgivelser. Men vi nød det. Boy, vi nød det!
Til trods for graffitien i opgangen, den noget lystslupne stemning hos naboerne den 1. (= løn = penge til druk. Desværre holder fordommen) og de nedslidte trappeopgange, var selve lejligheden superhyggelig og med en skøn udsigt over det meste af Nuuk og snedækkede bjerge i baggrunden. Vi havde nogle chilleren dage med rigtig god mad og plads og Sex & The City-fornøjelser.
Nu er familien kommet hjem, hvilket betyder, at vi er forvist til kollegiet ved Nuuk Gymnasium (i folkemunde GU, bare GU). Vi bor i skotøjsæske i et rum, der højst sandsynligt er blevet brugt som pulterkammer – den ubrugelige stationære computer og resterne fra et gammelt skab vidner om dette. Vi har en smal seng og en madras på gulvet. Til gengæld har vi pyntet op med indiske billeder, børnetegninger fra Naja og Solveig og perlepladder, vi har lavet på fritteren, så nu er her faktisk helt hyggeligt!
Nå, talking about the fritter… Vi er blevet taget rigtig godt imod af børn såvel som voksne på Friskolen Nif. Efter blot en uge har vi fået mange tætte venskaber med børn af den absolut sejeste kaliber. Lad os introducere: Trine. En tough girl fra 3., som beder de store drenge om at rydde op efter sig selv og ikke fortrak en mine, selvom hun ikke blev hentet i torsdags (Minna var nødsaget til at følge hende hjem efter at have ventet i 3 kvarter). JONAS! Halv grønlandsk dreng, der har krudt nok i røven til en hel hær. Han kan bedst lide cup noodles med rejesmag til frokost, men bruger et kvarter på at pille rejerne ud, som han hader. Billo. Meganuttet dreng, der ligesom Jonas går i 1. klasse og mangler alle tænder i overmunden. Billos yndlingsleg er butik, hvor han gerne i selskab med Jonas producerer varer af papir og tape, som de sælger til de andre børn for horrible summer. Her til er et utal af små fregnede drenge, der er umulige at skælde ud grundet gavtyvagtige smil, store øjne og seriøst god humor. Og små fnisende lyshårede piger, der vil sidde på skødet og helt ærligt har udbrudt, i kampen om en af Minnas kreationer på tegnebrættet: ”Minna, du er tegnemester. Din tegning er perfekt!”
Nif er en ret elitær skole. I og med, at den er privat, skærer den de største problemfamilier fra, og det er også derfor, at så mange af børnene har danske forældre (der typisk er kaldt herop for at få ledende stillinger, som grønlænderne ikke selv har uddannelse til). Vi tog ikke herop for at arbejde på en snobbet privatskole, men lønnen og arbejdsforholdene her er så meget bedre end andre steder, at vi ikke kunne sige nej til det.

Før vi slutter for nu, vil vi lige fortælle om vores vilde nat i går på Manhattan (http://www.manhattan.gl/ – fantastiske billeder fra de vilde diskofester!), det dominerende diskotek for unge i Nuuk. Det er her det sner, skulle vi hilse at sige. Og grønlænderne sure knows how to party, og drengene danser forbløffende godt!
Planen var at få venner, men i stedet blev vi bare fulde og dansede, bl.a. med Dennis på 20, som vi arbejder sammen med. ALLE pigerne i fritteren er forelsket i ham, og han er også virkelig sød og naturligt god til at lege (Dennis er desuden selvstuderende i 3.g på GU, som så mange andre grønlandske unge, men det er desværre kun en forsvindende lille del af disse, der består studentereksamen). Elise kom til at give vores fællesgrønlandske nummer til en iraker ved navn Joe (sweet dansemoves), som er taget til Grønland for at lave pizza på Steak and Grill House. 140 kr i timen sort, folks. Come on up!

Alle, der læser dette indlæg skal, skal, skal skrive en kommentar. Vi er meget interesserede i, hvor mange og hvem, der læser vores blog.

Vi elsker dem af jer, vi ved, hvem er. Og tænker på jer og drømmer om jer dagligt.
Minna og Elise.

Ps. Vi spiste i øvrigt grønlandsk sushi på en thailandsk restaurant sidste weekend. Denne bestod bl.a. af råt hvalkød, hvalhud/spæk, laks, rejer og hellefisk. Meget spændende… Vi skal også hilse og sige, at rensdyrrullepølsen slår den traditionelle med mange længder!

19 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hey GirlZzZ,

Jeg kigger på jeres blog og læser jeres billeder... Eller..?

Anonym sagde ...

"Vi er meget interesserede i, hvor mange og hvem, der læser vores blog." Hvad sker der? Er I igang med en større bruger undersøgelse, eller hvad? Bliver bloggen fremover mere målrettet mod en evt. stor brugergruppe?

Har I i øvrigt set hvem der gæster jeres elskede diskotek Manhatten i næste måned? Haha. Når Minna ikke vil komme til Vestegnen - tjaaa - så må Vestegnen jo komme til Minna!

Line sagde ...

I ved hvem jeg er, at jeg er og at jeg kigger ustandseligt...

Caroline sagde ...

Hej i to tulipaner!
læser og elsker jeres blog som jeg (læser?) og elsker jer!
glad for at høre i har det godt - men jeg skal skynde mig videre...
ellers kommer jeg for sent til grammatik.
suk.
suk
suk.
grammatik. helt ærligt.

Kys

Liv sagde ...

Det lyder altsammen ... meget mærkeligt:)Men også godt og spændende, men også godt at I har hinanden vist...
Lyder som nogle rigtig dejlige børn!! -Siger jeg mens jeg sidder og gemmer mig her på lærerværelset på Åleren og er kun en lille smule misundelig:)

Glæder mig til at høre mere, mere, mere... For I kan tro at jeg læser og nyder hvert et ord!!

The Whale sagde ...

Jeg kæmpefan af grønlandsblokken. Den fylder 80% af min hverdag. Den eneste grund til at den ikke fylder mere er, at jeg er nødt til at bruge de sidste 10% på de allermest livsnødvendige ting såsom at gå på toilettet, spise og sove (har cuttet badet ud - en al for stor tidsrøver). Nå, men jeg venter spændt på nyt fra Grøndland - jeres blok er mit horoskop, min bibel.
Kærlig hilsen Amalie

Lisbeth sagde ...

Hej polar-ællinger, ush da, hvordan kan I tvivle på, at hele banden herhjemme sidder med bloggen åben fra morgen til aften...tsk, tsk! Nu hvor det for alvor ser ud til, at I bliver deroppe, går jeg strax i gang med at kigge på flybilletter. Knuser

Pil sagde ...

Hej bisser.

Det lyder sgu bare dejligt og koldt. Giv i den bare gas i sneen, og hold ikke igen med det grønladnske telefonnr. det kunne jo i bedste fald lede til guldkundestatus hos Pizza og Steak Grill House...

Glæder mig til at tjekke jeres lokale disco ud.

Og hey jeg har en grøndlansk fætter der hedder Jonas. Prøv lige at spørge ham om hans far hedder Jørn?!

KYS

Ps. spiste også sushi i dag. Den havde ligget i køleskabet natten over, håber ikke det er farligt at spise gammel sushi?

hej hej

Far sagde ...

Kære Piger!

Ih, hvor er det hyggeligt at høre fra jer! Og dejligt, at I danser og hygger jer! Jeg savner min datter voldsomt, men det må jeg jo finde mig i!

På gensyn, søde tøser:

Elises far

cecilie sagde ...

I er så søde I to..

Jeg skulle hilse (især Elise) fra gode gamle Joe. Jeg leger efterhånden med ham hver dag. Du husker det: Guldringe. Bussemænd. Pølser. Stearinlys. Smileys (der starter med at være sure og bagefter bliver glade). Rockere (de er jo SÅ onde). Roser. Gebis. Meloner. Elektriske stød. Og jeg kunne blive ved. Det er et mere end herligt gensyn med den gode Joe!

signe sagde ...

Uhh, hvor det lyder spændende alt sammen, og noget af en kontrast til Cuba, men ikke på den dårlige måde..bare meget anderledes:)
Glad for at høre, at hverdagen efterhånden er ved at køre, som den skal, og at I kan se lidt lyst på tingene(jvf jeres frimærke-værelse)
Glæder mig til høre mere om det grønlandske eventyr!
Kys & tanker herfra

Hanne sagde ...

Hej nordboer!
Ja, livet er jo ikke kun sol og strand. Jeg er en af de få, (kan jeg se på kommentarerne) der synes det er fedt, at I bliver deroppe. Jeg under jer alle de oplevelser I kan nå et få, inden I kommer hjem og starter en triviel hverdag!!Det der fik mig mest op af stolen, var stenbidderrognen - et godt råd: spis så meget, at I ikke orker at se på det når I kommer hjem, for det er ikke de priser de holder sig i hvidovre-centeret!!!Når I er flittige på bloggen, så er det næsten som om I er her!!!
Knus og kærlige tanker fra Hanne.

Kira sagde ...

Halløj Kæmpe Eskimoer!
så fik jeg endelig snøvlet en kommentar herind. Jeg kunne jo ikke finde ud af det før, men tænkte, "nu må det være Nuuk!". Det er fantastisk at høre hvad I laver. Men spiser i spæk?

Eftersom jeg jo kan læse hvad I laver, dedikerer jeg denne kommentar til mig selv.

jeg er faldet godt til i mit nye kvarter blandt piger på fliser og folk på farten. Ikke desto mindre fornemmer jeg et fordelagtigt naboskab.

Derudover er det uhyggeligt farligt at bo 2 min. fra Tante The, da resten af månedens madbudget er gået op i Grøn Rabarber og Rød Primadonna. heaven help me.

bortset fra det, er jeg glad og fro. jeg spiser vitaminer og passer på højresvingene.

ha' det nu godt og pas på hinanden - og snak ikke med fremmede!

Luv fra Kira.

Regitze sagde ...

Jeg vil så gerne se en masse fine billeder.....Det lyder da dejligt med jeres job! -måske i er heldige at få andre lejlighedder et passe..??
hvis i gerne vil ha mange til at læse bloggen må I også passe og pleje den - Det er jo ikke dagligt man finder nyhedder.....Jeg glædes hvergang der er nyt !
Pas på jer selv...

Unknown sagde ...

Anah was here! Og laeste bloggen fra en fugtig og varm netcafe i Jodhpur, Rajahstan, Indien, med slightly daarlig mave..

Unknown sagde ...

Anne her. Læser skam også - har bare aldrig været en ørn til kommentarer. Men men. !!kys

Emma sagde ...

hep hey piger..
jeres blog laeses pt. fra et super laekkert gesthouse i Cambodia, hvor det er meget meget varmt. Det lyder jo somom, i klarer jer fantastisk i kulden- spaendende med sushi paa groenlandsk:)taenker paa jer i varmen..kys fra ems

Jette sagde ...

Da Line har været så sød at linke til jer, læser jeg også - og med stor fornøjelse - jeres blog. Hvor er det skønt, at I kom derop, og at I tilsyneladende er faldet godt til i det høje, kolde nord. Pas nu godt på hinanden, søde piger, og oplev en masse skønne ting.

Pil sagde ...

i kan selv skrive en ny blog!