Hilsen fra Blok til Blog

Ærede med(lem)mer af Bloggeriet. Vi er her igen, klar med de nyeste, hippeste og sprødeste detaljer fra downtown Nuuuuuuuk!

Sidste lørdag var det meningen, vi skulle have været flyttet fra Jonas til kollegiet, men da vi skulle til at tage overtræksbukserne på, stod en ven af Lindelof-familien, flinke Mads, uden for døren og bad om et lift til lufthavnen. Det betød med andre ord, at deres lejlighed skulle stå tom i en uge, ved mindre…
Mads gav os uden tøven nøglen og tilliden, og så flyttede vi ellers ind i Blok 12 (i Nuuk er alle lejlighedsblokkene berigede med de yderst fantasifulde benævnelser: tal!).
Det er en syret oplevelse at bo hjemme hos folk, man ikke har mødt og få skabt sin egen hverdag i en fremmed families private omgivelser. Men vi nød det. Boy, vi nød det!
Til trods for graffitien i opgangen, den noget lystslupne stemning hos naboerne den 1. (= løn = penge til druk. Desværre holder fordommen) og de nedslidte trappeopgange, var selve lejligheden superhyggelig og med en skøn udsigt over det meste af Nuuk og snedækkede bjerge i baggrunden. Vi havde nogle chilleren dage med rigtig god mad og plads og Sex & The City-fornøjelser.
Nu er familien kommet hjem, hvilket betyder, at vi er forvist til kollegiet ved Nuuk Gymnasium (i folkemunde GU, bare GU). Vi bor i skotøjsæske i et rum, der højst sandsynligt er blevet brugt som pulterkammer – den ubrugelige stationære computer og resterne fra et gammelt skab vidner om dette. Vi har en smal seng og en madras på gulvet. Til gengæld har vi pyntet op med indiske billeder, børnetegninger fra Naja og Solveig og perlepladder, vi har lavet på fritteren, så nu er her faktisk helt hyggeligt!
Nå, talking about the fritter… Vi er blevet taget rigtig godt imod af børn såvel som voksne på Friskolen Nif. Efter blot en uge har vi fået mange tætte venskaber med børn af den absolut sejeste kaliber. Lad os introducere: Trine. En tough girl fra 3., som beder de store drenge om at rydde op efter sig selv og ikke fortrak en mine, selvom hun ikke blev hentet i torsdags (Minna var nødsaget til at følge hende hjem efter at have ventet i 3 kvarter). JONAS! Halv grønlandsk dreng, der har krudt nok i røven til en hel hær. Han kan bedst lide cup noodles med rejesmag til frokost, men bruger et kvarter på at pille rejerne ud, som han hader. Billo. Meganuttet dreng, der ligesom Jonas går i 1. klasse og mangler alle tænder i overmunden. Billos yndlingsleg er butik, hvor han gerne i selskab med Jonas producerer varer af papir og tape, som de sælger til de andre børn for horrible summer. Her til er et utal af små fregnede drenge, der er umulige at skælde ud grundet gavtyvagtige smil, store øjne og seriøst god humor. Og små fnisende lyshårede piger, der vil sidde på skødet og helt ærligt har udbrudt, i kampen om en af Minnas kreationer på tegnebrættet: ”Minna, du er tegnemester. Din tegning er perfekt!”
Nif er en ret elitær skole. I og med, at den er privat, skærer den de største problemfamilier fra, og det er også derfor, at så mange af børnene har danske forældre (der typisk er kaldt herop for at få ledende stillinger, som grønlænderne ikke selv har uddannelse til). Vi tog ikke herop for at arbejde på en snobbet privatskole, men lønnen og arbejdsforholdene her er så meget bedre end andre steder, at vi ikke kunne sige nej til det.

Før vi slutter for nu, vil vi lige fortælle om vores vilde nat i går på Manhattan (http://www.manhattan.gl/ – fantastiske billeder fra de vilde diskofester!), det dominerende diskotek for unge i Nuuk. Det er her det sner, skulle vi hilse at sige. Og grønlænderne sure knows how to party, og drengene danser forbløffende godt!
Planen var at få venner, men i stedet blev vi bare fulde og dansede, bl.a. med Dennis på 20, som vi arbejder sammen med. ALLE pigerne i fritteren er forelsket i ham, og han er også virkelig sød og naturligt god til at lege (Dennis er desuden selvstuderende i 3.g på GU, som så mange andre grønlandske unge, men det er desværre kun en forsvindende lille del af disse, der består studentereksamen). Elise kom til at give vores fællesgrønlandske nummer til en iraker ved navn Joe (sweet dansemoves), som er taget til Grønland for at lave pizza på Steak and Grill House. 140 kr i timen sort, folks. Come on up!

Alle, der læser dette indlæg skal, skal, skal skrive en kommentar. Vi er meget interesserede i, hvor mange og hvem, der læser vores blog.

Vi elsker dem af jer, vi ved, hvem er. Og tænker på jer og drømmer om jer dagligt.
Minna og Elise.

Ps. Vi spiste i øvrigt grønlandsk sushi på en thailandsk restaurant sidste weekend. Denne bestod bl.a. af råt hvalkød, hvalhud/spæk, laks, rejer og hellefisk. Meget spændende… Vi skal også hilse og sige, at rensdyrrullepølsen slår den traditionelle med mange længder!