Ærede læsere!
På talrige opfordringer (mødre og Pil) har vi nu et helt nyt stykke blog, frisk fra fad.
For -næsten- første gang i denne blogs historie er det mig, Minna, der forfatter genialiteterne (grundet en, ifølge masserne, langsom en-finger-på-tastaturet-teknik har Elise ellers siddet ved tasterne.) Årsagen er at den lille Belle har lagt sig i den magelige kollegie trækasse (sengen) med lidt feber og et noget slattent udtryk. Intet alvorligt, men arbejdsdygtig er hun ikke.
Jeg takker hermed, også på Elis vegne, for de mange kommentarer. Det varmer og vi bliver altid så glade når vi læser jeres fikse bemærkninger.
Trods den muntre tone må vi hurtigt slå fast: Deres ydmyge bloggere er i lidt af en knibe. Desperat boligmangel er rædslen over alle rædsler når man har bor i sne og is.
Vi har ellers gjort hvad vi kunne: sat opslag op på skolen, sat opslag op på nettet, sat opslag op i ugeavisen og skamløst opsøgt alle på vores vej for at overtale dem til at låne os deres lejlighed mens de er på ferie. Skuffende resultat.
En N. Mikaelsen har reageret på net-opslaget og da han bor tæt tæt tæt på fritidshjemmet, troede vi at den var hjemme. Men. Da vi som aftalt kom forbi igår kl 5, måtte vi vente forgæves ved dørklokken. Der var ingen der åbnede døren med den afskallede maling, og ingen bevægelse at skelne gennem de næsten tildækkede vinduer (ret ubehjælpsomt, med håndklæder og tøj. Som når man desperat forsøger at lukke solen ude efter en hård nat i byen.) Det hjalp ikke på vores indtryk af stedet, at der stod et par poser med tomme ølflasker og lidt skrald ved hoveddøren. Jeg tror vi dropper dét sted.
Vores anden mulighed var en ven af vores kollega Pia. Hun og hendes familie skulle være i Danmark i en måned, og kunne således, hvis det havde villet det, være til stor hjælp. Men de havde ikke lyst til at fremmede skulle bo i deres private gemakker, og vi er derfor i problemer. Sagen er nemlig den at vi skal være ude fra kollegiet på torsdag, no mercy.
Vi håber på lidt magi og mirakler, så hvis der skulle være en religiøs blandt vore højt elskede læsere, må vedkommende gerne bede om lidt hjælp fra den kant også. Vi takker på forhånd.
Men udover disse trængsler er humøret som altid højt, og det er heller det værste hvis vi skal bo endnu en runde hos Jonas og co.
Masser af kærlighed
Elise og Minna
ps
billeder kommer så snart pakken med kamera-batteri-opladeren er dukket op. Tak til mor Lisbeth i den anledning.
På talrige opfordringer (mødre og Pil) har vi nu et helt nyt stykke blog, frisk fra fad.
For -næsten- første gang i denne blogs historie er det mig, Minna, der forfatter genialiteterne (grundet en, ifølge masserne, langsom en-finger-på-tastaturet-teknik har Elise ellers siddet ved tasterne.) Årsagen er at den lille Belle har lagt sig i den magelige kollegie trækasse (sengen) med lidt feber og et noget slattent udtryk. Intet alvorligt, men arbejdsdygtig er hun ikke.
Jeg takker hermed, også på Elis vegne, for de mange kommentarer. Det varmer og vi bliver altid så glade når vi læser jeres fikse bemærkninger.
Trods den muntre tone må vi hurtigt slå fast: Deres ydmyge bloggere er i lidt af en knibe. Desperat boligmangel er rædslen over alle rædsler når man har bor i sne og is.
Vi har ellers gjort hvad vi kunne: sat opslag op på skolen, sat opslag op på nettet, sat opslag op i ugeavisen og skamløst opsøgt alle på vores vej for at overtale dem til at låne os deres lejlighed mens de er på ferie. Skuffende resultat.
En N. Mikaelsen har reageret på net-opslaget og da han bor tæt tæt tæt på fritidshjemmet, troede vi at den var hjemme. Men. Da vi som aftalt kom forbi igår kl 5, måtte vi vente forgæves ved dørklokken. Der var ingen der åbnede døren med den afskallede maling, og ingen bevægelse at skelne gennem de næsten tildækkede vinduer (ret ubehjælpsomt, med håndklæder og tøj. Som når man desperat forsøger at lukke solen ude efter en hård nat i byen.) Det hjalp ikke på vores indtryk af stedet, at der stod et par poser med tomme ølflasker og lidt skrald ved hoveddøren. Jeg tror vi dropper dét sted.
Vores anden mulighed var en ven af vores kollega Pia. Hun og hendes familie skulle være i Danmark i en måned, og kunne således, hvis det havde villet det, være til stor hjælp. Men de havde ikke lyst til at fremmede skulle bo i deres private gemakker, og vi er derfor i problemer. Sagen er nemlig den at vi skal være ude fra kollegiet på torsdag, no mercy.
Vi håber på lidt magi og mirakler, så hvis der skulle være en religiøs blandt vore højt elskede læsere, må vedkommende gerne bede om lidt hjælp fra den kant også. Vi takker på forhånd.
Men udover disse trængsler er humøret som altid højt, og det er heller det værste hvis vi skal bo endnu en runde hos Jonas og co.
Masser af kærlighed
Elise og Minna
ps
billeder kommer så snart pakken med kamera-batteri-opladeren er dukket op. Tak til mor Lisbeth i den anledning.
3 kommentarer:
Uhh, det lyder da lidt kritisk, men af os piger er jeg jo klart den religiøse og personen med magiske evner, så jeg skal nok tage en snak med masteren deroppe;) Men dejligt er det at høre, at I er så positive, og så vil jeg også gerne sige, at jeg er helt enig med de andre i, at I gerne må skrive noget mere! Herhjemme..hmm..nå ja, der er vi jo nogle, der glæder sig til NEW YORK:) Kys
UHHHHH, UHHHH.... den gik så ud til nedenstående kommentar for det er IMORGEN vi rejser og jeg glæder mig noget så meget -trods en del roderi med banker og dets lige:)
Jeg nyder også at læse indlæg på indlæg (eller dem der kommer en gang om måneden...hmm hrmm...)
Søde Else Belse, se at kom på fødderne igen og se at få styr på de mødre som vil lave bytte-handel med vores forskellige udskejelser i studier og dets lige...:) De handler med vores stemmer som var det en slem omgang Ariel og den der heks...
Nå, det var vist en omgang uklar tågesnak, men sådan er det når man er på vej afsted... I kender det vist snart om nogen!!!
Al det bedste i verden til jer -lyder som om det vist må være en bolig i denne omgang...
1000 køs fra søs (eller Liv)
* rettelse: den gik så ud til OVENstående kommentar:)
-såDAN!
Send en kommentar