Kaere venner!
Ja, saa gaar det loes.
Til jer, der er i tvivl, kan vi fortaelle, at det er en lang flyvtur til Cuba. Foerst 2 timer til Paris, saa 10 timer til Habana – kun afbrudt af en milliard timers lang ventetid i lufthavnen og derefter i selve flyet.
Heldigvis sad vi ved siden af den muntreste tysker –ever- 26 aarige Peer fra Munich. Vi udvekslede gode fortaellinger om dette og hint og ogsaa telefonnumre, saa vi maaske kan faa et lift I hans lejede bil. Peer var isaer interesseret i sammenfaldet mellem det danske og tyske sprog. Og saa havde han smaa diamantsten i oerene og flot solariekuloer. Dejligt! Han var virkelig soed, honestly. Han delte vores desperate behov for flere snacks ombord. De lod vente paa sig.
Vi ankom, lidt moerbankede, fik vores bagage, vekslede penge og tog en taxi ind til centrum. En meget syret oplevese at se hele byen og oplandet by night. Stank af benzin, palmer, oedelagte palladser, eksotiske mennesker og tropeluft. Vi talte daarligt nok sammen, men stirrede skiftesvis ud af de aabne vinduer, paa hinanden, paa taxidriveren og hans ven (?). Ingen ord beskrev situationen. Det eneste vi kunne sige var: “fuck, det her er underligt. Det er herre underligt. Fuck”, og saa et latterudbrud I ny og nae.
Og saa var vi ved Hotel Lido (ja, den er god nok!), fandt vores vaerelse (en lummergul hule I neonlys med en dryppende hane og fascinerende panorama til nabomuren – vi var bjergtagede!) og tog ud for at faa noget i skrutten efter ikke at have sovet i ca 24 timer. Snart stoedte vi ind I den sorte og smukke Mikey, der tilsyneladende var paa arbejde som securityvagt – dog uden at foretage sig noget som helst. Han havde I hvert fald masser af tid til at vise os et hyggeligt spisested, der ved foerste oejekast virkede en anelse skummelt (laase op, gennem smadret port, op ad trappe, bankesignal, tyk dame, lille bord, duft af mad, tiger vaegtaeppe – DEJLIG svin, ris, boenner, friturestegte bananer. Ensalada? No hay!). Mikey hentede sin ven og ivrige var de efter at tale med os, men lod os dog spise i fred. Da vi var ved at besvime af traethed, fulgte de os hjem, kindkyssede os godnat. Og helt aerligt, mor og mor, det maa man godt. Cubanerne er meget flinke, no hidden agenda.
Vi sov, spiste morgenmad paa tagterassen (tortilla et tostadas) og saa af sti af sted.
Habana er helt anderledes I dagslys. En kejserby I totalforfald. Affald paa alle gadehjoerner, hundelorte og til og med en doed hund paa vejen. Men ogsaa charmerende og farverig. Bygningerne har staerke farver, flot udsmykning, og palmerne er flere steder 20-30 meter hoeje. Bellen ved heldigvis en del om noeddetraer og frugt (tak, Najib!), som glaedeligt deler med Ellen, der intet ved om noget.
Smaa boder med mad og frugt er at finde paa hvert hjoerne (serioest HVERT hjoerne!) – overvaeldene friture! Og rom plus andet sprut koebes af gamle damer til ingen haandoere.
Man kan ikke undgaa at tale med cubanerne, heller ikke selvom man ikke taler samme sprog. De springer een I moede for at hjaelpe og snakke og give gode raad og traene deres engelske. Isaar moedte vi et par, der koebte os appelsiner, viste os Buena Vista Social Club og naermest blev vores foraeldre. De vekslede ogsaa penge for os (i Cuba har de nemlig to moentfoedder, og de cubanske og billigere pesos, som cubanerne betaler med, er lidt svaere at faa for turister). Tak til dem.
Vi er endvidere blevet friet til af op til flere cubanske skoenheder og alle elsker de os (en samtale slutter ofte med et oemt te quero, I love you, rica) og kysser efter os og vores blege hud.
I morgen tager vi til Trinidad og proever lykken der. Ellers skal vi bare chille rundt og maaske feste med Niels (Lars’roommate) og hans hoejskolevenner I aften. Vi glaeder os.
Saa vi smutter nu og forlader vores “computercafe”- et pallads/hotel I fineste stand med kakler og art nouveau stil. Muchos buenos!
Tak for dejlige kommentarer. Vi savner jer alle og samler indtryk for at kunne dele dem med jer. Pas paa hinanden.
Muchos amore
Minna og Elise.
Ja, saa gaar det loes.
Til jer, der er i tvivl, kan vi fortaelle, at det er en lang flyvtur til Cuba. Foerst 2 timer til Paris, saa 10 timer til Habana – kun afbrudt af en milliard timers lang ventetid i lufthavnen og derefter i selve flyet.
Heldigvis sad vi ved siden af den muntreste tysker –ever- 26 aarige Peer fra Munich. Vi udvekslede gode fortaellinger om dette og hint og ogsaa telefonnumre, saa vi maaske kan faa et lift I hans lejede bil. Peer var isaer interesseret i sammenfaldet mellem det danske og tyske sprog. Og saa havde han smaa diamantsten i oerene og flot solariekuloer. Dejligt! Han var virkelig soed, honestly. Han delte vores desperate behov for flere snacks ombord. De lod vente paa sig.
Vi ankom, lidt moerbankede, fik vores bagage, vekslede penge og tog en taxi ind til centrum. En meget syret oplevese at se hele byen og oplandet by night. Stank af benzin, palmer, oedelagte palladser, eksotiske mennesker og tropeluft. Vi talte daarligt nok sammen, men stirrede skiftesvis ud af de aabne vinduer, paa hinanden, paa taxidriveren og hans ven (?). Ingen ord beskrev situationen. Det eneste vi kunne sige var: “fuck, det her er underligt. Det er herre underligt. Fuck”, og saa et latterudbrud I ny og nae.
Og saa var vi ved Hotel Lido (ja, den er god nok!), fandt vores vaerelse (en lummergul hule I neonlys med en dryppende hane og fascinerende panorama til nabomuren – vi var bjergtagede!) og tog ud for at faa noget i skrutten efter ikke at have sovet i ca 24 timer. Snart stoedte vi ind I den sorte og smukke Mikey, der tilsyneladende var paa arbejde som securityvagt – dog uden at foretage sig noget som helst. Han havde I hvert fald masser af tid til at vise os et hyggeligt spisested, der ved foerste oejekast virkede en anelse skummelt (laase op, gennem smadret port, op ad trappe, bankesignal, tyk dame, lille bord, duft af mad, tiger vaegtaeppe – DEJLIG svin, ris, boenner, friturestegte bananer. Ensalada? No hay!). Mikey hentede sin ven og ivrige var de efter at tale med os, men lod os dog spise i fred. Da vi var ved at besvime af traethed, fulgte de os hjem, kindkyssede os godnat. Og helt aerligt, mor og mor, det maa man godt. Cubanerne er meget flinke, no hidden agenda.
Vi sov, spiste morgenmad paa tagterassen (tortilla et tostadas) og saa af sti af sted.
Habana er helt anderledes I dagslys. En kejserby I totalforfald. Affald paa alle gadehjoerner, hundelorte og til og med en doed hund paa vejen. Men ogsaa charmerende og farverig. Bygningerne har staerke farver, flot udsmykning, og palmerne er flere steder 20-30 meter hoeje. Bellen ved heldigvis en del om noeddetraer og frugt (tak, Najib!), som glaedeligt deler med Ellen, der intet ved om noget.
Smaa boder med mad og frugt er at finde paa hvert hjoerne (serioest HVERT hjoerne!) – overvaeldene friture! Og rom plus andet sprut koebes af gamle damer til ingen haandoere.
Man kan ikke undgaa at tale med cubanerne, heller ikke selvom man ikke taler samme sprog. De springer een I moede for at hjaelpe og snakke og give gode raad og traene deres engelske. Isaar moedte vi et par, der koebte os appelsiner, viste os Buena Vista Social Club og naermest blev vores foraeldre. De vekslede ogsaa penge for os (i Cuba har de nemlig to moentfoedder, og de cubanske og billigere pesos, som cubanerne betaler med, er lidt svaere at faa for turister). Tak til dem.
Vi er endvidere blevet friet til af op til flere cubanske skoenheder og alle elsker de os (en samtale slutter ofte med et oemt te quero, I love you, rica) og kysser efter os og vores blege hud.
I morgen tager vi til Trinidad og proever lykken der. Ellers skal vi bare chille rundt og maaske feste med Niels (Lars’roommate) og hans hoejskolevenner I aften. Vi glaeder os.
Saa vi smutter nu og forlader vores “computercafe”- et pallads/hotel I fineste stand med kakler og art nouveau stil. Muchos buenos!
Tak for dejlige kommentarer. Vi savner jer alle og samler indtryk for at kunne dele dem med jer. Pas paa hinanden.
Muchos amore
Minna og Elise.
6 kommentarer:
Ja, ja, ja da - så nyd da de kindkys, kys, kys!
Ej hvor lyder det bare vildt skønt!!!!
Heldige heldige chicalissitas!!
er en smule misundelig på palmerne (... og en del på de sorte skønheder) - men hvad, I fortjener det jo!
at godt på rejsen - glæder mig til at høre mere.
Love you.
caro
Det lyder da super lækkert alt sammen - ja jeg siger kys i bare løs -
Glæder mig til at høre om jeres danse undervisning......Jeg kan se og læse at I er blevet helt gode til spansk... det skal nok blive rigtig godt.
Så har jeg af hensyntil planlægningen behov for at vide om i Stadig er i Grønland i uge 27 og 28....???? Det er de to første uger i juli. Det handler lidt om er muligt ferie vikariat i Nuuk - som jeg lige nu ikke ved om jeg skal sige ja til...Jeg vil kun gøre det hvis I er deroppe - Håber det kan lade sig arrangere - det kunne være lidt sjovt.
Ej nej nej piger! Det lyder simpelthen bare så spændende! Her er der også gang i den- vi er startet på uni... uh ja.
Een ting jeg godt kunne tænke mig at få afklaret; Hvem er Ellen og hvem er Bellen??
KYS
Jeg fatter ikke, at I flyver jorden rundt, når alt det i beskriver kan findes lige her i Rødovre. Benzinlugten og de fallerede huse? Yes, sir! Charmerende pimps? Yes, sir! Friturestegte bananer? Nej, ok, men vi har så kradseren!
Anywho, så er jeg på ingen måde misundelig... Så længe National Geographic sender bedagede programmer som "History of the Water Closet" og "The most extreme moments ever" kan jeg ikke klage.
Mht. til kindkys af fremmede mandspersoner, så husk lige: HIV og hepatitis (ja, sågar homoseksualitet) smitter ved den mindste berøring!
Nå, take care, i to smøde laks. BTW, så er Johan om jeg endelig på talefod igen, så Elise behøver ikke længere at være vred.
Minna jeg synes nu du går for vidt med det der vegetar-fis!
Send en kommentar